{"id":1998,"date":"2016-06-20T12:31:57","date_gmt":"2016-06-20T12:31:57","guid":{"rendered":"https:\/\/andreasphysioblog.com\/?p=1998"},"modified":"2021-05-26T03:55:57","modified_gmt":"2021-05-26T03:55:57","slug":"20-juni-2016-ny-retningslinje-om-behandling-af-nyopstaede-laenderygsmerter-fra-sundhedsstyrelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/andreasphysioblog.com\/?p=1998","title":{"rendered":"20. juni 2016 Ny retningslinje om behandling af nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter fra Sundhedsstyrelse"},"content":{"rendered":"
\n
\n

20. juni 2016 Ny retningslinje om behandling af nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter fra Sundhedsstyrelse<\/h1>\n<\/div>\n
https:\/\/sundhedsstyrelsen.dk\/da\/nyheder\/2016\/~\/media\/1277E613BE4443EB85B16EB254E27633.ashx<\/a><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n

1: Vanlig aktivitiv<\/strong><\/h2>\n<\/div>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter b\u00f8r opfordres til vanlig aktivitetf rem for aflastning, herunder sengeleje.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter b\u00f8r som minimum omfatte information<\/div>\n<\/div>\n
\n
om tilstandens forl\u00f8b, prognose og faresignaler.\u00a0Patienten b\u00f8r informeres om de gavnlige effekter af vanlig aktivitet, og de mulige skadevirkninger\u00a0ved aflastning og b\u00f8r opfordres til gradvist at \u00f8ge deres aktivitetsniveau<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Op gennem 90\u2019erne blev det gradvist mere almindelig at r\u00e5dgive patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter til at opretholde deres s\u00e6dvanlige aktivitet frem for at hvile. Tidligere var det almindeligt at r\u00e5dgive patienterne til at \u201dtage det roligt\u201d og \u201dhvile\u201d.
\nMange patienter med akutte, uspecifikke l\u00e6nderygsmerter oplever flere smerter under almindelige dagligdags g\u00f8rem\u00e5l eller i forbindelse med deres arbejde. Nogle patienter bliver bange for, at disse smerter er farlige eller skadelige, og undg\u00e5r derfor disse smerteprovokerende aktiviteter\/g\u00f8rem\u00e5l. Arbejdsgruppen fandt det derfor relevant at se n\u00e6rmere p\u00e5, om der er potentielt gavnlige effekter af at opretholde vanlig aktivitet frem for aflastning. Med vanlig aktivitet i hverdagslivet menes, at patienten bibeholder sit s\u00e6dvanlige aktivitetsniveau p\u00e5 trods af l\u00e6nderygsmerter.<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n

2:\u00a0Patientuddannelse<\/strong><\/h2>\n<\/div>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
Overvej at tilbyde individualiseret patientuddannelse til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter i till\u00e6g til vanlig behandling.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
Patientuddannelsen b\u00f8r inkludere en tryghedsskabende dialog, der indeholder elementer af kognitive og adf\u00e6rdsm\u00e6ssige teknikker, og v\u00e6re individualiseret s\u00e5ledes, at den sigter mod at \u00e6ndre den enkelte patients uhensigtsm\u00e6ssige tanker, f\u00f8lelser og adf\u00e6rd.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Form\u00e5let med patientuddannelsen er s\u00e5ledes at give patienten viden om tilstanden, samt at styrke og underst\u00f8tte patientens egenomsorg og evne til at kunne mestre hverdagens forskellige aktiviteter (handlekompetence og autonomi).\u00a0Patientuddannelse er rettet mod forst\u00e5elsen af den enkeltes l\u00e6nderygsmerter, som en tilstand, hvor ryggen ikke skades ved daglige aktiviteter, arbejde og tr\u00e6ning. Sigtet er dermed opretholdelse af fysiske aktivitet, sociale relationer og kontakt med arbejdsmarkedet samt med henblik p\u00e5 at forebygge kroniske problemstillinger.<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n

3:\u00a0Gruppespecifik intervention<\/strong><\/h2>\n<\/div>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
Det er god praksis ikke rutinem\u00e6ssigt at tilbyde patienter intervention, der er baseret p\u00e5 en gruppering i forhold til modificerbare, prognostiske faktorer, da der ikke er p\u00e5vist en effekt.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
Overvej at inddrage sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende psykologiske og sociale problemstillinger i anamnesen, da disse giver mulighed for at identificere patienter med problemstillinger, som kr\u00e6ver s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Der er stigende fokus p\u00e5 at kunne klassificere patienter med uspecifikke l\u00e6ndesmerter i undergrupper p\u00e5 en simpel, valid og klinisk meningsfuld m\u00e5de, med henblik p\u00e5 at kunne m\u00e5lrette behandlingen specifikt til disse undergrupper. En r\u00e6kke screenings- eller klassifikationsv\u00e6rkt\u00f8jer baseret p\u00e5 prognostiske faktorer er blevet udviklet til at hj\u00e6lpe i den kliniske beslutningsproces med at finde den rigtige behandling til den enkelte patient. Disse v\u00e6rkt\u00f8jer har typisk inkluderet prognostiske faktorer, der forventeligt kan \u00e6ndres gennem den rette indsats (dvs. at de er modificerbare). Nogle klassifikationsv\u00e6rkt\u00f8jer fokuserer p\u00e5 fysiske faktorer andre p\u00e5 psykiske eller arbejdsrelaterede faktorer, eller en kombination af disse. Et eksempel p\u00e5 sidstn\u00e6vnte er \u201dSTarT Back Screening Tool\u201d, som blev udviklet til patienter med l\u00e6nderygsmerter, der henvender sig i almen praksis, og som blandt andet anvendes i flere regionale forl\u00f8bsprogrammer. Da klassifikationsv\u00e6rkt\u00f8jer generelt ser ud til at v\u00e6re efterspurgt i stigende grad, er der behov for at belyse, hvorvidt interventioner, der specifikt matcher og adresserer de identificerede undergrupper med hensyn til fysisk og psykiske faktorer forbedrer effekten af patientforl\u00f8bene.<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n

4: Rutinem\u00e6ssig billeddiagnostisk udredning med MR scanning eller r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse<\/strong><\/h2>\n<\/div>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
\u2193 Tilbyd ikke rutinem\u00e6ssig billeddiagnostisk udredning med MR scanning eller r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter, da der ikke er p\u00e5vist en gavnlig effekt<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
S\u00e5fremt det v\u00e6lges at udf\u00f8re billeddiagnostisk udredning, skal patienten informeres om, at der er d\u00e5rlig korrelation mellem de billeddiagnostiske fund og patientens symptomer ved b\u00e5de MR scanning og r\u00f8ntgenunders\u00f8gelser. Overvej henvisning til r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse eller MR scanning, hvis der under patientforl\u00f8bet opst\u00e5r mistanke om v\u00e6sentlig patologi, som kr\u00e6ver anden behandling end skitseret i denne retningslinje. Det kan dreje sig om fraktur\/hvirvelsammenfald, tumor\/metastase, infektion, tiltagende rodtryk, -olisteser eller anden v\u00e6sentlig patalogi.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
MR scanning og r\u00f8ntgen er de to hyppigst brugte billeddiagnostiske metoder i Danmark. Begge metoder bruges til at identificere betydende patologiske tilstande, der kan forklare patientens l\u00e6nderygsmerter. Hvilke fund der kan betegnes som betydende, er imidlertid kontroversielt.\u00a0Der blev ved formuleringen af anbefalingen lagt v\u00e6gt p\u00e5, at rutinem\u00e6ssig billeddiagnostisk udredning ikke har en gavnlig effekt p\u00e5 patientens forl\u00f8b. Endvidere er det arbejdsgruppens erfaring, at rutinem\u00e6ssig brug af billeddiagnostisk udredning potentiel kan have en skadelig effekt for prognosen (sygeligg\u00f8relse og un\u00f8dig frygt hos patienten), hvis alderssvarende strukturelle forandringer tolkes som patologiske. Anbefalingen er svag, idet den baseres p\u00e5 evidens af lav kvalitet, samt at de fundne effekter var sm\u00e5 og modsatrettede.<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n

5: Ledmobilisering<\/strong><\/h2>\n<\/div>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
\u2191 Overvej at tilbyde patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter manuel ledmobiliserende behandling i till\u00e6g til vanlig behandling.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
Hvis ledmobiliserende behandling tilbydes, b\u00f8r der ses bedring inden for en kortere periode. S\u00e5fremt der ikke opn\u00e5s bedring inden for dette tidsrum, b\u00f8r andre alternativer overvejes.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Ledmobiliserende behandling er en meget udbredt behandling for uspecifikke l\u00e6nderyg og nakkesmerter og udf\u00f8res i Danmark af forskellige sundhedsfaglige personer. Teknikkerne anbefales i varierende grad i de regionale kliniske retningslinjer for l\u00e6nderygbesv\u00e6r.<\/div>\n<\/div>\n
Avorlige bivirkninger er sj\u00e6ldne, hvis de manuelle teknikker er korrekt udf\u00f8rt. Overordnet er ledmobilisering i till\u00e6g til vanlig behandling sparsomt belyst, og kvaliteten af evidensen er lav.<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n

6: Superviseret fysisk tr\u00e6ning<\/strong><\/h2>\n<\/div>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
\u2191 Overvej at tilbyde patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter superviseret fysisk tr\u00e6ning i till\u00e6g til vanlig behandling.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
Deltagelse i superviseret, fysisk tr\u00e6ning b\u00f8r tilbydes og planl\u00e6gges i dialog med patienten omkring motivation og muligheder for at deltage.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Superviseret fysisk tr\u00e6ning er en hyppigt benyttet tilgang til patienter med l\u00e6nderygsmerter. Det benyttes enten som en initial behandling, der har til form\u00e5l at lindre patientens smerter, eller som supplement til anden initial behandling med det form\u00e5l at genvinde eller forbedre patientens fysiske form\u00e5en og funktionsevne. Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at superviseret fysisk tr\u00e6ning ofte anvendes med henblik p\u00e5 at minimere angst for bev\u00e6gelse (kinesiofobi), samt at patienten ofte som en del af tr\u00e6ningen f\u00e5r andre r\u00e5d og vejledning, der kan virke betryggende og beroligende<\/div>\n<\/div>\n
\n

7: Akupunktur<\/strong><\/h2>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
\u2193 Tilbyd kun akupunktur teknikker i till\u00e6g til vanlig behandling til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter efter n\u00f8je overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
Akupunktur b\u00f8r ledsages af information om tilstandens forl\u00f8b, prognose og faresignaler, samt opfordring til at opretholde normal fysisk aktivitet.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Akupunktur teknikker defineres her som alle former for behandling, hvor huden penetreres af en eller flere tynde n\u00e5le uden injektion, hvad enten udgangspunktet er klassiske akupunkturpunkter (traditionel kinesisk akupunktur, der l\u00e6ner sig op af filosofiske teorier om energibaner) eller behandling af triggerpunkter i muskulatur (vesterlandsk medicinsk akupunktur, ofte kaldet dry needling). Det er arbejdsgruppen opfattelse, at brugen af akupunktur vinder stigende indpas blandt l\u00e6ger, kiropraktorer og fysioterapeuter, hvilket ogs\u00e5 ses i udlandet. Derfor fandt arbejdsgruppen det relevant at se n\u00e6rmere p\u00e5 effekten af akupunktur i till\u00e6g til vanlig behandling til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter.\u00a0Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt v\u00e6gt p\u00e5, at akupunktur i till\u00e6g til vanlig behandling havde en kortvarig effekt p\u00e5 smerteniveau, men at effekten ikke er klinisk relevant. Endvidere v\u00e6gtes det, at der ikke fandtes effekt af akupunktur i till\u00e6g til vanlig behandling p\u00e5 funktionsniveau p\u00e5 kort eller l\u00e6ngere sigt eller smerteniveau p\u00e5 l\u00e6ngere sigt, og at det ikke sikkert kan udelukkes, at akupunktur har en negativ effekt p\u00e5 sygefrav\u00e6r. Overordnet er akupunktur i till\u00e6g til vanlig behandling mangelfuldt belyst, b\u00e5de hvad ang\u00e5r gavnlige effekter og eventuelle skadevirkninger, og kvaliteten af evidensen er meget lav.<\/div>\n<\/div>\n
\n

8:\u00a0Paracetamol<\/strong><\/h2>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
\u2193 Tilbyd kun paracetamol i till\u00e6g til vanlig behandling til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter efter n\u00f8je overvejelse, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt m\u00e5lt 0-12 uger efter endt behandling<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
Ved sv\u00e6re smerter i den akutte fase kan det i dialogen med patienten overvejes om paracetamol i till\u00e6g til vanlig behandling vil v\u00e6re hensigtsm\u00e6ssigt i en kort periode<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Udskrivning af medicin er det hyppigst anvendte tilbud hos praktiserende l\u00e6ger til patienter med rygsmerter. Tidligere guidelines vedr\u00f8rende rygsmerter anbefaler n\u00e6sten enslydende, at paracetamol anvendes som f\u00f8rstevalgspr\u00e6parat. Det var dog arbejdsgruppens opfattelse, at der er kommet ny viden p\u00e5 omr\u00e5det.\u00a0Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt v\u00e6gt p\u00e5, at interventionen ingen effekt havde p\u00e5 smerteniveau og funktionsevne m\u00e5lt 0-12 uger efter endt behandling. Behandling med paracetamol ser s\u00e5ledes ikke ud til at \u00e6ndre forl\u00f8bet for patienten. Der var ingen rapporterede skadevirkninger i studiet, men skadevirkningerne af paracetamol i form af leverp\u00e5virkning er kendte. Kvaliteten af evidensen er moderat.<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

9: Opioider<\/strong><\/h2>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
\u2193 Tilbyd kun opioider i till\u00e6g til vanlig behandling til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter efter n\u00f8je overvejelse, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt m\u00e5lt 0 til 12 uger efter endt behandling<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
Ved sv\u00e6re smerter i den akutte fase kan det i dialogen med patienten overvejes, om opioider i till\u00e6g til vanlig behandling vil v\u00e6re hensigtsm\u00e6ssigt i f\u00e5 dage<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Danmark indtager en tredjeplads p\u00e5 listen over lande med h\u00f8jest forbrug af opioider, kun overg\u00e5et af USA og Canada. Selv om opioider prim\u00e6rt bruges ved kroniske smertetilstande, ser det ud til, at patienter med rygsmerter oftere f\u00e5r disse pr\u00e6parater sammenlignet med andre almindeligt forekommende smertetilstande. Institut for Rationel Farmakoterapi anbefaler som udgangspunkt ikke opioider i behandlingen af nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter p\u00e5 grund af misbrugspotentialet og bivirkningerne.<\/div>\n<\/div>\n
\n

9: NSAID<\/strong><\/h2>\n
\n
Anbefaling<\/strong><\/div>\n<\/div>\n
\n
\u2193 Tilbyd kun NSAID i till\u00e6g til vanlig behandling til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter efter n\u00f8je overvejelse, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt m\u00e5lt 0 til 12 uger efter endt behandling<\/div>\n<\/div>\n
\n
Praktisk:<\/strong><\/div>\n
Ved sv\u00e6re smerter i den akutte fase kan det i dialogen med patienten overvejes om NSAID i till\u00e6g til vanlig behandling vil v\u00e6re hensigtsm\u00e6ssigt i en kort periode.<\/div>\n<\/div>\n
\n
Baggrund:<\/strong><\/div>\n
Non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAID) tilbydes hyppigt til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter. NSAID er den samlede betegnelse for gruppen af farmaka, der har antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationsh\u00e6mmende virkning via h\u00e6mning af cyclooxygenase (COX) enzymerne.\u00a0P\u00e5 trods af den udbredte brug, er effekten af NSAID ikke fuldt ud etableret, mens bivirkningsprofilen er udtalt i udsatte grupper, f.eks. \u00e6ldre og patienter med kendt hjertekarsygdom. Arbejdsgruppen finder, at der er behov for at belyse, om NSAID b\u00f8r have en plads i behandlingen af nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

20. juni 2016 Ny retningslinje om behandling af nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter fra Sundhedsstyrelse https:\/\/sundhedsstyrelsen.dk\/da\/nyheder\/2016\/~\/media\/1277E613BE4443EB85B16EB254E27633.ashx<\/a> 1: Vanlig aktivitiv Anbefaling nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter b\u00f8r opfordres til vanlig aktivitetf rem for aflastning, herunder sengeleje. Praktisk: patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter b\u00f8r som minimum omfatte information om tilstandens forl\u00f8b, prognose og faresignaler.\u00a0Patienten b\u00f8r informeres om de gavnlige effekter af vanlig aktivitet, og de mulige skadevirkninger\u00a0ved aflastning og b\u00f8r opfordres til gradvist at \u00f8ge deres aktivitetsniveau Baggrund: Op gennem 90\u2019erne blev det gradvist mere almindelig at r\u00e5dgive patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter til at opretholde deres s\u00e6dvanlige aktivitet frem for at hvile. Tidligere var det almindeligt at r\u00e5dgive patienterne til at \u201dtage det roligt\u201d og \u201dhvile\u201d. Mange patienter med akutte, uspecifikke l\u00e6nderygsmerter oplever flere smerter under almindelige dagligdags g\u00f8rem\u00e5l eller i forbindelse med deres arbejde. Nogle patienter bliver bange for, at disse smerter er farlige eller skadelige, og undg\u00e5r derfor disse smerteprovokerende aktiviteter\/g\u00f8rem\u00e5l. Arbejdsgruppen fandt det derfor relevant at se n\u00e6rmere p\u00e5, om der er potentielt gavnlige effekter af at opretholde vanlig aktivitet frem for aflastning. Med vanlig aktivitet i hverdagslivet menes, at patienten bibeholder sit s\u00e6dvanlige aktivitetsniveau p\u00e5 trods af l\u00e6nderygsmerter. 2:\u00a0Patientuddannelse Anbefaling Overvej at tilbyde individualiseret patientuddannelse til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter i till\u00e6g til vanlig behandling. Praktisk: Patientuddannelsen b\u00f8r inkludere en tryghedsskabende dialog, der indeholder elementer af kognitive og adf\u00e6rdsm\u00e6ssige teknikker, og v\u00e6re individualiseret s\u00e5ledes, at den sigter mod at \u00e6ndre den enkelte patients uhensigtsm\u00e6ssige tanker, f\u00f8lelser og adf\u00e6rd. Baggrund: Form\u00e5let med patientuddannelsen er s\u00e5ledes at give patienten viden om tilstanden, samt at styrke og underst\u00f8tte patientens egenomsorg og evne til at kunne mestre hverdagens forskellige aktiviteter (handlekompetence og autonomi).\u00a0Patientuddannelse er rettet mod forst\u00e5elsen af den enkeltes l\u00e6nderygsmerter, som en tilstand, hvor ryggen ikke skades ved daglige aktiviteter, arbejde og tr\u00e6ning. Sigtet er dermed opretholdelse af fysiske aktivitet, sociale relationer og kontakt med arbejdsmarkedet samt med henblik p\u00e5 at forebygge kroniske problemstillinger. 3:\u00a0Gruppespecifik intervention Anbefaling Det er god praksis ikke rutinem\u00e6ssigt at tilbyde patienter intervention, der er baseret p\u00e5 en gruppering i forhold til modificerbare, prognostiske faktorer, da der ikke er p\u00e5vist en effekt. Praktisk: Overvej at inddrage sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende psykologiske og sociale problemstillinger i anamnesen, da disse giver mulighed for at identificere patienter med problemstillinger, som kr\u00e6ver s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed. Baggrund: Der er stigende fokus p\u00e5 at kunne klassificere patienter med uspecifikke l\u00e6ndesmerter i undergrupper p\u00e5 en simpel, valid og klinisk meningsfuld m\u00e5de, med henblik p\u00e5 at kunne m\u00e5lrette behandlingen specifikt til disse undergrupper. En r\u00e6kke screenings- eller klassifikationsv\u00e6rkt\u00f8jer baseret p\u00e5 prognostiske faktorer er blevet udviklet til at hj\u00e6lpe i den kliniske beslutningsproces med at finde den rigtige behandling til den enkelte patient. Disse v\u00e6rkt\u00f8jer har typisk inkluderet prognostiske faktorer, der forventeligt kan \u00e6ndres gennem den rette indsats (dvs. at de er modificerbare). Nogle klassifikationsv\u00e6rkt\u00f8jer fokuserer p\u00e5 fysiske faktorer andre p\u00e5 psykiske eller arbejdsrelaterede faktorer, eller en kombination af disse. Et eksempel p\u00e5 sidstn\u00e6vnte er \u201dSTarT Back Screening Tool\u201d, som blev udviklet til patienter med l\u00e6nderygsmerter, der henvender sig i almen praksis, og som blandt andet anvendes i flere regionale forl\u00f8bsprogrammer. Da klassifikationsv\u00e6rkt\u00f8jer generelt ser ud til at v\u00e6re efterspurgt i stigende grad, er der behov for at belyse, hvorvidt interventioner, der specifikt matcher og adresserer de identificerede undergrupper med hensyn til fysisk og psykiske faktorer forbedrer effekten af patientforl\u00f8bene. 4: Rutinem\u00e6ssig billeddiagnostisk udredning med MR scanning eller r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse Anbefaling \u2193 Tilbyd ikke rutinem\u00e6ssig billeddiagnostisk udredning med MR scanning eller r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse til patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter, da der ikke er p\u00e5vist en gavnlig effekt Praktisk: S\u00e5fremt det v\u00e6lges at udf\u00f8re billeddiagnostisk udredning, skal patienten informeres om, at der er d\u00e5rlig korrelation mellem de billeddiagnostiske fund og patientens symptomer ved b\u00e5de MR scanning og r\u00f8ntgenunders\u00f8gelser. Overvej henvisning til r\u00f8ntgenunders\u00f8gelse eller MR scanning, hvis der under patientforl\u00f8bet opst\u00e5r mistanke om v\u00e6sentlig patologi, som kr\u00e6ver anden behandling end skitseret i denne retningslinje. Det kan dreje sig om fraktur\/hvirvelsammenfald, tumor\/metastase, infektion, tiltagende rodtryk, -olisteser eller anden v\u00e6sentlig patalogi. Baggrund: MR scanning og r\u00f8ntgen er de to hyppigst brugte billeddiagnostiske metoder i Danmark. Begge metoder bruges til at identificere betydende patologiske tilstande, der kan forklare patientens l\u00e6nderygsmerter. Hvilke fund der kan betegnes som betydende, er imidlertid kontroversielt.\u00a0Der blev ved formuleringen af anbefalingen lagt v\u00e6gt p\u00e5, at rutinem\u00e6ssig billeddiagnostisk udredning ikke har en gavnlig effekt p\u00e5 patientens forl\u00f8b. Endvidere er det arbejdsgruppens erfaring, at rutinem\u00e6ssig brug af billeddiagnostisk udredning potentiel kan have en skadelig effekt for prognosen (sygeligg\u00f8relse og un\u00f8dig frygt hos patienten), hvis alderssvarende strukturelle forandringer tolkes som patologiske. Anbefalingen er svag, idet den baseres p\u00e5 evidens af lav kvalitet, samt at de fundne effekter var sm\u00e5 og modsatrettede. 5: Ledmobilisering Anbefaling \u2191 Overvej at tilbyde patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter manuel ledmobiliserende behandling i till\u00e6g til vanlig behandling. Praktisk: Hvis ledmobiliserende behandling tilbydes, b\u00f8r der ses bedring inden for en kortere periode. S\u00e5fremt der ikke opn\u00e5s bedring inden for dette tidsrum, b\u00f8r andre alternativer overvejes. Baggrund: Ledmobiliserende behandling er en meget udbredt behandling for uspecifikke l\u00e6nderyg og nakkesmerter og udf\u00f8res i Danmark af forskellige sundhedsfaglige personer. Teknikkerne anbefales i varierende grad i de regionale kliniske retningslinjer for l\u00e6nderygbesv\u00e6r. Avorlige bivirkninger er sj\u00e6ldne, hvis de manuelle teknikker er korrekt udf\u00f8rt. Overordnet er ledmobilisering i till\u00e6g til vanlig behandling sparsomt belyst, og kvaliteten af evidensen er lav. 6: Superviseret fysisk tr\u00e6ning Anbefaling \u2191 Overvej at tilbyde patienter med nyopst\u00e5ede l\u00e6nderygsmerter superviseret fysisk tr\u00e6ning i till\u00e6g til vanlig behandling. Praktisk: Deltagelse i superviseret, fysisk tr\u00e6ning b\u00f8r tilbydes og planl\u00e6gges i dialog med patienten omkring motivation og muligheder for at deltage. Baggrund: Superviseret fysisk tr\u00e6ning er en hyppigt benyttet tilgang til patienter med l\u00e6nderygsmerter. Det benyttes enten som en initial behandling, der har til form\u00e5l at lindre patientens smerter, eller som supplement til anden initial behandling med det form\u00e5l at genvinde eller forbedre patientens fysiske form\u00e5en og funktionsevne. Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at superviseret fysisk tr\u00e6ning ofte anvendes med henblik p\u00e5 at minimere angst for bev\u00e6gelse (kinesiofobi), samt at patienten ofte som en del af tr\u00e6ningen f\u00e5r andre r\u00e5d og vejledning, der kan virke betryggende og beroligende 7: Akupunktur Anbefaling \u2193 Tilbyd kun akupunktur teknikker i till\u00e6g til vanlig behandling til patienter med<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_coblocks_attr":"","_coblocks_dimensions":"","_coblocks_responsive_height":"","_coblocks_accordion_ie_support":"","om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"postBodyCss":"","postBodyMargin":[],"postBodyPadding":[],"postBodyBackground":{"backgroundType":"classic","gradient":""},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_wpcom_ai_launchpad_first_post":false,"_jetpack_hide_featured_image":false,"_jetpack_featured_image_duplicate_dismissed":0,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[281,172],"tags":[43],"class_list":["post-1998","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-lumbar","category-spine","tag-spine"],"blocksy_meta":{"styles_descriptor":{"styles":{"desktop":"","tablet":"","mobile":""},"google_fonts":[],"version":7}},"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t