Retur til sport efter en korsbåndsskade – Er jeg mentalt klar?
Formål
At sikre fysisk og psykologisk parathed efter en korsbåndsskade er en vigtig del af retur til sport efter en korsbåndsoperation. Historisk set har forskning fokuseret på evaluering af fysiske parametre, men indenfor de seneste par år har der været en stigende opmærksomhed omkring psykologisk og mentale faktorer.
Formålet med denne artikel er at dele tanker omkring den mentale parathed efter en korsbåndsoperation og i særdeles spørgeskemaet The anterior cruciate ligament – return to sport after injury scale (ACL-RSI). Jeg håber, at dette blogindlæg kan blive brugt til inspiration for fysioterapeuter i deres dialog med deres korsbåndsatleter omkring retur til sport.
Introduktion.
Korsbåndsskader er en indgribende skade for alle atleter på alle niveauer, og forårsager normalt langt fravær fra sport. I henhold til Dansk Knee Ligament Reconstruction Registry er antallet af procedurer, der registreres i databasen hvert år 2.500 (1). I 2007 var forekomsten 38 pr. 100.000 borgere i Danmark (1.922 / 4.999.487) og 91 pr. 100.000 i aldersgruppen 15-39 år (1.423 / 1.556.260) (2). De overvejende symptomer efter ACL-skade er knæløshed, instabilitet og i nogle tilfælde smerter. For at kunne vende retur til sport efter operationen, skal atleten bestå en række kriterier (3-5), som har vist sig være klinisk anvendelige til at nedsætte risikoen for potentiel korsbånds-re-rupturer. Disse kriterier inkluderer også spørgeskemaer omhandlende psykologisk mental parathed til at afgøre, om atleten er klar til at vende retur til sport.
Til trods for den alvorlig skade, har korsbåndsatleter en tendens til at have høje forventninger forud for en korsbåndsrekonstruktion. I en undersøgelse foretaget af Feucht et al., 2014, forventede alle atleter at have næsten normal eller normal knæfunktion inden for 12 måneder efter operationen, 91% forventede at vende tilbage til sport inden for et år efter operationen og 98% forventede ingen eller kun en let øget risiko knæartrose efter ACLR.
Umiddelbart matcher disse forventninger ikke de gennemsnitlige retur til sport statistikker. En undersøgelse offentliggjort af Ardern et al (2014) viste, at kun 63% af atleterne vendte tilbage til niveauet før skade, 44% vendte tilbage til konkurrencedygtige sportsgrene, og ca. 65% returnerede ikke tilbage til niveauet før skade efter 12 måneder. Dog vendte 80% af de inkluderede korsbåndsatleter tilbage til en eller anden form for sport inden for 1-2 år efter operationen (Ardern, 2014). Bedre går det dog elite-atleter, hvor den samme forfatter fandt at 83% returnerede til pre-niveau indenfor 13 måneder efter ACLR (Lai, Ardern, Feller og Webster 2018), og i forlængelse af dette rapporterede Ekstrand, 2010 også at 94% af elitefodboldspillere vender tilbage til sport efter en korsbåndsoperation.
Så netop pga. korsbåndsatleternes høje forventninger til en korsbåndsrekonstruktion, er retur til sport en kompleks størrelse der bliver påvirket af biologiske, omgivelsesmæssige, personlige og psykologiske faktorer, de såkaldte biopsykosociale faktorer. En skadet atlets psykologiske respons ændres gennem rehabilitering (Christino, 2015; Wiese-Bjornstal, 2010, Ardern & Kvist, 2016). Nyligt skadede atleter rapportere ofte negative følelser, herunder frygt, angst, depression, vrede og frustration, og selvom disse negative følelser typisk reduceres med tid og progression gennem rehabilitering, er der ofte en anden bølge i negative følelser omkring tidspunktet for overgangen til retur til sport hvor tanker om potentielle konsekvenser af en ny skade (f.eks. at skulle gennemgå ny operation, tab af indkomst, og tab af identitet i ens sociale netværk kan være nogle af temaer (Sadeqi, 2018). Derfor kan screening gennem spørgeskemaer være en metode til at adressere nogle af de modificerbare psykologiske udfordringer der måske forhindre progression af genoptræning (Nwachukwu, 2019).
Der er flere måder at vurdere psykologisk parathed til retur til sport. Et af de ofte benyttede spørgeskemaer er The anterior cruciate ligament – return to sport after injury scale (ACL-RSI), der er udviklet specifikt til at kigge på psykologisk parathed ved retur til sport efter korsbåndsoperation. Denne skala er oprindelig udviklet af Webster et al, 2008. Spørgeskemaet indeholder 12 punkter, der evaluerer tre komponenter; 1) følelser, 2) tillid til præstationer og 3) risikovurdering af atleter ift. retur til sport. Hvert spørgsmål kan give mellem 0 til 100 point, hvor en værdi af 0 indikere en ekstrem negativ psykologisk respondering, hvorimod en score på 100 repræsentere ingen negative respondering på retur til sport. Den gennemsnitlige score af de 12 spørgsmål er den færdig score. En af fordelene ved dette spørgeskema er at det relativ kort (tager få minutter) at inkorporere i klinisk praksis (Webster et al 2008). Jf. den kinesiske oversættelse tager den gennemsnitlige udfyldelse 3.2 minuter, Chen, 2017.
Hvad er en acceptabel ACL-RSI
Præoperativ ACL-RSI screening er blevet foreslået til at supplere den sædvanlig fysisk og funktionel testing inden korsbåndsoperation. Ardern et al, 2013, fandt en cut-off point på mindre end 56 point pre-operativt og 4 måneder post-op var associeret med øget risiko for ikke at vende retur pre-skade niveau 12 måneder efter operation. I et studie Sadeqi et al, 2018, omfattede 681 patienter med 611 primære rekonstruktioner og 70 revisioner (467 mænd og 214 kvinder, gennemsnitlig alder på 30,2 ±9,5 år) viste at ACL-RSI scoren blev øget over tid; preoperative score 41.3 ± 25.4, 4-mdr. post op 55.1 ±21.3, 6-mdr. Post op. 58.3 ±22.3, 1-år post op 64.7 ±24.2 og 2-år post op. 65.2 ±25.3.
Et interessant element ved dette studie var forholdet mellem ACL-RSI-score og retur til løb. Dem der returnede til løb ved 6 måneder havde en ACL-RSI score på 61.8 ±21.2 vs 51.5 ±22.9 hos dem der ikke løb. Ved 1 år var scoren 68.1 ±22.8 for retur til løb vs 53.3 ±25.4 for dem der ikke var retur til løb. Mere interessant blev det da de sammenlignede ACL-RSI Scores og retur til samme præ-skade sport. Her havde dem var retur til sport en ACL-RSI score på 70,6 ±19,4 efter 6 måneder, og 74,1 ±19,8 efter 1 år og 75,7 ±19,3 efter 2 år, modsat dem der ikke var retur til sport, som havde en ACL-RSI score på 55,3 ±22,0 efter 6 måneder, 53,8 ±24,3 efter 1 år og 50,6 ±25,6 efter 2 år. Ved 2-års opfølgning havde dem der retur på samme eller højere niveau (n = 241) en ACL-RSI score på 81,6 ± 16,1, modsat de atleter der var returnede på et lavere niveau eller ændret / stoppet deres sport (n = 440), som havde en score på 53,2 ±24,1.
Det vi kan lære fra disse to studier er, at gennemsnitlige psykologiske ACL-RSI-score regelmæssigt og gradvist stiger efter en korsbåndsoperation. Den største stigning sker mellem før-operation og 4 måneder postoperativt, og derefter mellem 6 måneder og 1 års opfølgning. Der var mindre forbedring efter 1-års opfølgningsperiode. ACL-RSI-score var stærkt forbundet med at vende tilbage til løb og retur til sport på samme niveau som før skaden uanset opfølgningsperioden.
Nogenlunde samme tendens fandt McPherson et al, 2019 hos 128 korsbåndspatienter hvor dem der fik en sekundær ACL skade havde en lavere ACL score 60.8 (19.1) (N = 21) end ikke skade atleter 71.5 (19.3) (N = 94). Samme forfatter konkluderede også at yngre, ≤20 år, atleter med en lavere en ACL-RSI score på under 76.7 point havde en øget risiko for en sekundær korsbåndsskade efter retur til sport (McPherson et al. 2019). I et nyere studie blandt 26 mandlige atleter i Qatar, med en gennemsnitsalder på 23 år (SD 3.4), 9.5 måned (SD 2.7) efter operation havde en gennemsnit ACL-RSI score på 92 (SD 10.6) (Kotsifaki et al, 2021).
Med denne gennemgang af forskellige ACL-RSI score, så håber jeg at disse normative data præsenteret her i blogindlægget kan blive brugt til inspiration for fysioterapeuter til at bruge ACL-RSI intervalmæssigt i genoptræning efter en korsbåndsoperation til at identificere atleter i fare for ikke at komme retur til deres forventede mål.
Næste skridt.
Lige nu arbejder vi på at oversætte ACL-RSI til dansk. ACL-RSI er blevet valideret til svensk, fransk, hollandsk, kinesisk, brasiliansk, tyrkisk og litauisk. Der er dog behov for flere oversættelser på forskellige sprog for at kunne sammenligne forskellige ACL-patientgrupper, evaluere resultatet af behandlingen, lave sammenligninger mellem studier, til at give retningslinjer for behandling. For at blive brugt i forskellige sprog og kulturer, kræves der en specifik procedure og metode kaldet ”tværkulturel tilpasning”. Derfor er proceduren vigtig for at kunne være reliabel og valid, ellers er der en risiko for resultat bias, der kan føre til forkerte konklusioner og behandlingsbeslutninger. Derfor, så hører vi gerne fra dig, hvis du behandler nogen patienter mellem 8 måneder til 2 år efter operation. Vi inkluderer 18 år+, som planlægger retur til sport efter deres første korsbåndsoperation. Vi inkluderer brugen af forskellige korsbånd både uden- eller kombineret med både menisk- og lateral tenodesis operationer. Kontakt os mig på andreas_bjerregaard@yahoo.dk for blive inkluderet eller høre mere omkring vores foreløbig resultater.
Reference liste
Rahr-Wagner L, Lind M. The Danish Knee Ligament Reconstruction Registry. Clin Epidemiol. 2016;8:531-535. doi:10.2147/CLEP.S100670
Lind M, Menhert F, Pedersen AB. The first results from the Danish ACL reconstruction registry: epidemiologic and 2 year follow-up results from 5,818 knee ligament reconstructions. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc Off J ESSKA. 2009;17(2):117-124. doi:10.1007/s00167-008-0654-3
Welling W, Benjaminse A, Seil R, Lemmink K, Zaffagnini S, Gokeler A. Low rates of patients meeting return to sport criteria 9 months after anterior cruciate ligament reconstruction: a prospective longitudinal study. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc Off J ESSKA. 2018;26(12):3636-3644. doi:10.1007/s00167-018-4916-4
Kyritsis P, Bahr R, Landreau P, Miladi R, Witvrouw E. Likelihood of ACL graft rupture: not meeting six clinical discharge criteria before return to sport is associated with a four times greater risk of rupture. Br J Sports Med. 2016;50(15):946-951. doi:10.1136/bjsports-2015-095908
Grindem H, Snyder-Mackler L, Moksnes H, Engebretsen L, Risberg MA. Simple decision rules can reduce reinjury risk by 84% after ACL reconstruction: the Delaware-Oslo ACL cohort study. Br J Sports Med. 2016;50(13):804-808. doi:10.1136/bjsports-2016-096031
McPherson AL, Feller JA, Hewett TE, Webster KE. Psychological Readiness to Return to Sport Is Associated With Second Anterior Cruciate Ligament Injuries. Am J Sports Med. 2019;47(4):857-862. doi:10.1177/0363546518825258
Müller U, Krüger-Franke M, Schmidt M, Rosemeyer B. Predictive parameters for return to pre-injury level of sport 6 months following anterior cruciate ligament reconstruction surgery. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc Off J ESSKA. 2015;23(12):3623-3631. doi:10.1007/s00167-014-3261-5
Ardern CL, Taylor NF, Feller JA, Whitehead TS, Webster KE. Psychological responses matter in returning to preinjury level of sport after anterior cruciate ligament reconstruction surgery. Am J Sports Med. 2013;41(7):1549-1558. doi:10.1177/0363546513489284
Webster KE, Feller JA, Lambros C. Development and preliminary validation of a scale to measure the psychological impact of returning to sport following anterior cruciate ligament reconstruction surgery. Phys Ther Sport Off J Assoc Chart Physiother Sports Med. 2008;9(1):9-15. doi:10.1016/j.ptsp.2007.09.003
Kvist J, Österberg A, Gauffin H, Tagesson S, Webster K, Ardern C. Translation and measurement properties of the Swedish version of ACL-Return to Sports after Injury questionnaire. Scand J Med Sci Sports. 2013;23(5):568-575. doi:10.1111/j.1600-0838.2011.01438.x
Bohu Y, Klouche S, Lefevre N, Webster K, Herman S. Translation, cross-cultural adaptation and validation of the French version of the Anterior Cruciate Ligament-Return to Sport after Injury (ACL-RSI) scale. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc Off J ESSKA. 2015;23(4):1192-1196. doi:10.1007/s00167-014-2942-4
Slagers AJ, Reininga IHF, van den Akker-Scheek I. The Dutch language anterior cruciate ligament return to sport after injury scale (ACL-RSI) – validity and reliability. J Sports Sci. 2017;35(4):393-401. doi:10.1080/02640414.2016.1167230
Chen T, Zhang P, Li Y, et al. Translation, cultural adaptation and validation of simplified Chinese version of the anterior cruciate ligament return to sport after injury (ACL-RSI) scale. PloS One. 2017;12(8):e0183095. doi:10.1371/journal.pone.0183095
Silva LO, Mendes LMR, Lima PO de P, Almeida GPL. Translation, cross-adaptation and measurement properties of the Brazilian version of the ACL-RSI Scale and ACL-QoL Questionnaire in patients with anterior cruciate ligament reconstruction. Braz J Phys Ther. 2018;22(2):127-134. doi:10.1016/j.bjpt.2017.09.006
Harput G, Tok D, Ulusoy B, et al. Translation and cross-cultural adaptation of the anterior cruciate ligament-return to sport after injury (ACL-RSI) scale into Turkish. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc Off J ESSKA. 2017;25(1):159-164. doi:10.1007/s00167-016-4288-6
Salatkaitė S, Šiupšinskas L, Gudas R. Translation and cultural adaptation of Lithuanian version of the anterior cruciate ligament return to sport after injury (ACL-RSI) scale. PLOS ONE. 2019;14(7):e0219593. doi:10.1371/journal.pone.0219593
Beaton DE, Bombardier C, Guillemin F, Ferraz MB. Guidelines for the process of cross-cultural adaptation of self-report measures. Spine. 2000;25(24):3186-3191. doi:10.1097/00007632-200012150-00014
Sperber AD. Translation and validation of study instruments for cross-cultural research. Gastroenterology. 2004;126(1 Suppl 1):S124-128. doi:10.1053/j.gastro.2003.10.016
Wild D, Grove A, Martin M, et al. Principles of Good Practice for the Translation and Cultural Adaptation Process for Patient-Reported Outcomes (PRO) Measures: report of the ISPOR Task Force for Translation and Cultural Adaptation. Value Health J Int Soc Pharmacoeconomics Outcomes Res. 2005;8(2):94-104. doi:10.1111/j.1524-4733.2005.04054.x
Sadeqi, M., Klouche, S., Bohu, Y., Herman, S., Lefevre, N., & Gerometta, A. (2018). Progression of the Psychological ACL-RSI Score and Return to Sport After Anterior Cruciate Ligament Reconstruction: A Prospective 2-Year Follow-up Study From the French Prospective Anterior Cruciate Ligament Reconstruction Cohort Study (FAST). Orthopaedic journal of sports medicine, 6(12), 2325967118812819. https://doi.org/10.1177/2325967118812819
Ardern, Clare L. PT, PhDa,b,c; Kvist, Joanna PT, PhDb What is the evidence to support a psychological component to rehabilitation programs after anterior cruciate ligament reconstruction?, Current Orthopaedic Practice: May/June 2016 – Volume 27 – Issue 3 – p 263-268 doi: 10.1097/BCO.0000000000000371
Nwachukwu BU, Adjei J, Rauck RC, Chahla J, Okoroha KR, Verma NN, Allen AA, Williams RJ 3rd. How Much Do Psychological Factors Affect Lack of Return to Play After Anterior Cruciate Ligament Reconstruction? A Systematic Review. Orthop J Sports Med. 2019 May 22;7(5):2325967119845313. doi: 10.1177/2325967119845313. PMID: 31205965; PMCID: PMC6537068.
McPherson AL, Feller JA, Hewett TE, Webster KE. Psychological Readiness to Return to Sport Is Associated With Second Anterior Cruciate Ligament Injuries. Am J Sports Med. 2019 Mar;47(4):857-862. doi: 10.1177/0363546518825258. Epub 2019 Feb 12. PMID: 30753794.
McPherson AL, Feller JA, Hewett TE, Webster KE. Smaller Change in Psychological Readiness to Return to Sport Is Associated With Second Anterior Cruciate Ligament Injury Among Younger Patients. Am J Sports Med. 2019 Apr;47(5):1209-1215. doi: 10.1177/0363546519825499. Epub 2019 Feb 20. PMID: 30786247.
Kotsifaki A, Whiteley R, Van Rossom S, et alSingle leg hop for distance symmetry masks lower limb biomechanics: time to discuss hop distance as decision criterion for return to sport after ACL reconstruction?British Journal of Sports Medicine Published Online First: 09 March 2021. doi: 10.1136/bjsports-2020-103677
Christino, M. A., Fantry, A. J., & Vopat, B. G. (2015). Psychological Aspects of Recovery Following Anterior Cruciate Ligament Reconstruction. Journal of the American Academy of Orthopaedic Surgeons, 23(8), 501–509. doi:10.5435/jaaos-d-14-00173
Wiese-Bjornstal, D. M. (2010). Psychology and socioculture affect injury risk, response, and recovery in high-intensity athletes: a consensus statement. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 20, 103–111. doi:10.1111/j.1600-0838.2010.01195.x
