Baggrund

Igår så jeg en facebooktråd, hvor der blev spurgt ind til hvad man fik ud af at tage på kurser, og om det var pengene værd.

To af kommenterne viser forskellen på meningerne i tråden der rummede ca. 50 kommentarer.

“Næste alle kurser er ikke pengene værd, og er ofte “overhypede” og man bliver serveret en magisk løsning, eller lærer en “trendy” modalitet som man kan proppe i sin behandler værtøjskasse. Nærmest altid med meget tvivlsom evidens grundlag”

“Jeg har taget mange efteruddannelseskurser – og gør det stadig. Det er meget få af dem som jeg synes har været spild af penge og tid. (der er selvfølgelig et par i mellem) Jeg har altid nydt at blive inspireret og blive præsenteret for andre tilgange til fysioterapi. Uden det ville jeg ikke være fys i dag”

Er kurser pengene værd – min personlige refleksion.

Jeg tør slet ikke tænkte på hvad mit eget kursusbudget har været over de seneste par år, og jeg tør ikke bruge en cost-benefit beregningen hver eneste gang jeg vælger at investerer i et kursus.

Debatten fik mig ligeledes til at tænkte på nedenstående slides af Ingrid Eitzen til den norske idrettsmedisinsk høstkongress 2016, I en session med blandt andet Adam Meakins, hvor Ingrid fortæller om forskellen på et Research Paper og blogindlæg.

Lånt fra Ingrid Eitzen Twitter profil

Når jeg kommer til at vurderer kurser i nedenstående tekst, så vil på grund af dette blogindlæg også være i en form for ‘Conflict Of Interest’, og dermed fremhæve de kurser jeg har været på fremfor måske andre jeg ikke har været på. Læs mere her:

Derudover så har jeg også selv forsøgt at afholde nogen simple små workshop, hvor jeg til at have lavet en søgning på literaturen, men vil nok højest sandsynlig været kommet til at cherrypicke de læse de studier, der bakker op om man personlig holdning, frem for at have lavet en systematisk gennemgang af litteraturen og vægtet alle studierne neutralt.

Generelle overvejelser om kurser

Jeg får næsten altid noget ud af at tage på et kursus. Er man nyuddannet, så vil jeg dog anbefale med at vente med at tage manuelle kurser til man er i job. For de fleste manuelle kurser er rette mod, at man kan bruger de manuelle teknikker på sin patienterne direkte efterfølgende og hvis man ikke har nogen at “bruge” teknikkerne på, så vil noget af læringsværdien falde.

Men kan man ikke vente med at gå i gang med en kursusrække, så har alle de “store” koncepter jo sin plads på klinikkerne, og så går man ikke helt galt i byen ved at vælge Mulligan, MDT, DSSF osv.,

Manuelle kurser.

Min erfaring er at flere af de større koncepter kender deres evidensniveau. Fx vil du I Dansk Selskab for Sportsfysioterapi kunne læse de faglige kataloger, på Mckenzie hjemmeside har de en referenceliste, og i Mulligan er der en bog derfor refererer til nogen studier af metoden.

Koncepter vil altid være koncepter, og de fleste erfarne terapeuter er nok enig i, at arbejde i et koncept er meget snæversynet. Derfor er der også mange af mine kollegaer der har kursusrækker for forskellige koncepter, da de føler de kan give bidrage til forskellige til ting på klinikken.

Træningskurser.

Som fysioterapeut udenfor ydernummer som jeg mange patienter der har behov for decideret genoptræning. Her er det ofte ACL, lyske, baglårs skader, forstuvet ankler m.m.

Derfor vægter jeg ofte træningserfaring og kurser i kropsøvelser, håndteringen af fx. Barbells, Kettlebells, Dumbbells til forskellige diagnoser og genoptræningsfaser og evnen til at skrive genoptræningsprogrammer.

Konferencer

Derudover er jeg blevet ret glad for at tage på konferencer, og kurser uden om koncepterne, blandet andet for at høre forskningen fra forskerne selv.

Det konferencerne giver mig, er at man relativ hurtig kan lære at gennemskue hvornår man følger best practise, og hvor der ikke er tilstrækkelig evidens til at komme med en påstand.

Når man har været på diverse konference, så får man en breddere baggrundsviden til at kunne læse og vurderer artikler, og sorterer mellem “godt og skidt” i fx blogindlæg osv..

Det bedste råd jeg fik da jeg skulle vælge kursus.

Som færdiguddannet som fysioterapeut, der vidste jeg ikke helt hvilken hylde jeg ville arbejde på. Dog jeg var heldig at få et job på en mindre klinik, hvor jeg kunne vælge kursus efter personlig interesse, men jeg blev anbefalet at fokusere på et ‘hovedkursus’ i starten, og så kunne jeg altid tage nogen få enkelte kurser, konferencer, webinars, mentorordninger og lignende ved siden af.