Kort om svømning
Svømning er en meget teknisk krævende sport der kræver styrke, fleksibilitet, koordination og motoriske færdigheder, og især, at svømme stærkt, er en krævende aktivitet.
Skulderskader er den mest almindelig skade hos svømmere og skulderen har været den årsag til at flest svømmere har måtte holde pause fra svømning.
Svømmere er en special gruppe atleter. De træner meget. Ofte 2 gange om dagen, 2-6 timer totalt. Svømmere begynder deres træning i en meget tidligt alder, ofte ned til 8-12 års alderen. De foretager ca. 1,5 million arm rotationer pr. arm om året. Men overraskende nok, har det ikke en særlig stor prævalens for overbelastningsskader. Men hvad der er vigtigt, er at de ofte træner trods de har smerte eller ubehag, og det kan øge risikoen for udvikling af skader.
I andre sportsgrene såsom løb, er det anbefalet at man kun stiger med 10% om ugen (10%-reglen) i fx distance og interval (og helst kun ændre på en træningsting om ugen).
Derfor kan det det være vigtigt at få en grundig idé omkring svømmerens seneste træningshistorie i form af intensitet, varighed og type træning, hvad svømmeren lavet, herunder øvelser ved tør træning (træningen uden for vand). Hvis der foreligger en træningsplan er dette ideelt.
The Drag Force
Modstanden når man bevæger sig gennem luft eller vand kaldes The Drag Force og modstanden er proportional med hastigheden man bevæger sig med. Folk der løber tager ikke højde for denne modstand, da man ofte løber for langsomt til at skulle overveje dette, mens cyklister kan have væsentlig forbedringer ved at forbedre deres aerodynamik.
Vand er næsten 800 gange tættere end luft og trækkræfter er ekstremt vigtig for alle svømmehastigheder. Med hydrodynamiske badedragter kan svømmere øge deres fremdrift og reducere deres træk for den samme ydelse (netop derfor er dette materiale forbudt i bassinsvømning, her skal være tekstil badetøj, men er fordeltagtigt i triathlon).
Den normale svømme cyklus
De vigtigste mål for en svømmer er at generere en høj fremaddrivende kraft samtidig med at minimere trækket gennem vandet. Man kan groft opdele svømme cyklussen i fem faser:
1. Propulsiv fase (Vandkontakt med hånden): Hånden har den første kontakt med vandet. Albuen har en smule fleksion og armen er lige foran eller lidt medialt (indad) for skulderen).
2. Glidet: Når håndleddet og albuen rører vandet, strækkes albuen helt. Og hånden forsøger at “fange” vandet med håndleddet let bøjet (ca. 40 grader). Skulderen er i fuld fleksion (over hovedet), let abdukseret (lidt ud fra kroppen) og indadrotation.
3. Det tidlige trække fase: Når armen når en stilling på samme niveau af skulderen og hvor albuen er i 90° fleksion (halvt bøjet), men fortsat uden at krydse kroppens midtlinje.
4. Den sene trække fase: Nu føres armen med stor kraft tilbage, så hånden ryger forbi hoften og skulderen flektere og indadrotere armen, så den igen når op til overfladen.
5. I luften: Når armen er ude af vandet, er dette armens afslapningsfase. I denne fase sker der en skulder abduktion og udadrotation, og albuen vil være så højt i luft som muligt da kroppen samtidig er roteret. Armen vil forsætte mod vandet og en ny svømme cyklus vil starte.
Core.
Derudover er core-muskulaturen også ekstremt vigtig. På den ene side skal den være ekstremt stærk og på den anden siden være ekstremt fleksibel når den skal rotere i vandet. Har man et for stort lændesvaj, kan det også øge modstanden i vandet og det kan overvejes om ændret lændeteknik skal trænes.
Freestyle træning.
Har man en skulderskade kan det være en ide træne teknik, hellere svømme langsomt og overveje vejrtrækning, kropsrotation, at armen ikke kommer ind over midtlinjen og så videre. Jeg tænker at nedenstående billede (svømmer holder på en svømmeplade) ikke er helt hensigtmæssige træning for en skadet skulders, da armen er fuldt flekteret (i en fuld yderstilling). Det vil svare til at gå med armene over hovedet med modstand.
Forståelse om ændring af træningsbelastningen for en aktuel skade kan hjælpe svømmeren, deres træner og forældre i at forhindre lignende skader og gentagelser af skader.
Referencer
https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=4FKCYWGOC2M




